Find frivillige

Mangler I frivillige hænder og hoveder i din forening eller gruppe?

Det kan være en udfordring at finde flere - eller nye - frivillige til foreningens arbejde. Ofte er den hurtigste vej til flere frivillige at spørge i de eksisterende frivilliges eget netværk. De fleste bliver frivillige, fordi nogen spørger dem. Et opslag i det lokale supermarkede eller en annonce i lokalavisen kan også være vejen frem. Tænk over, hvor de mennesker, I gerne vil I kontakt med færdes, og lav jeres opslag der.

Landsdækkende frivillig job portal
Alle foreninger kan oprette frivillige job i den landsdækkende jobportal frivilligjob.dk  

Frivilligjob.dk er Danmarks største jobportal for frivilligt arbejde. Hvis din forening har brug for flere frivillige, er frivilligjob.dk et oplagt sted at rekruttere, fordi den er gratis at bruge, og fordi den giver din forening god synlighed online.

På frivilligjob.dk er der en guide med gode råd til, hvordan du opretter annoncer på frivilligjob.dk. Du kan selv taste din annonce, som efter godkendelse vil blive lagt på internettet. Eller du kan få hjælp af personalet i De Frivilliges Hus, der gerne hjælper med råd og vejledning i, hvordan du skriver en god annoncetekst samt lægger den op for dig.

Frivillige jobannoncer på engelsk
Har du overvejet, om du kunne bruge en frivillig, der ikke taler så meget dansk endnu? Så kan du med fordel bruge det nye frivilligjob på engelsk: volunteering.dk Her kan du lægge opslag op på engelsk, eller få hjælp til oversættelsen af et dansk opslag.

Projekt Frivillig
Projekt Frivillig er et landsdækkende projekt, der har til formål at få flere unge til at involvere sig i frivilligt arbejde. Alle unge på ungdomsuddannelserne har derfor mulighed for at få et frivilligbevis, hvis de laver minimum 20 timers frivilligt arbejde. Som forening kan I f.eks. rekruttere unge gennem særlige projekt frivillig-opslag på frivilligjob.dk.